Sommerferien er for mange ved at være slut. Tasken pakkes igen, vækkeuret sættes, og hverdagen banker på døren.
Mere ro i hverdagen
Mange mennesker oplever, at hverdagen er fyldt med krav, forventninger og en kalender, der sjældent giver plads til pauser.
Når tempoet bliver højt over længere tid, kan kroppen begynde at sende signaler i form af uro, træthed, spændinger, søvnproblemer eller følelsen af aldrig helt at kunne følge med.
Mere ro i hverdagen handler ikke nødvendigvis om at gøre mindre. Det handler ofte om at skabe små øjeblikke af nærvær, hvor du kan mærke dig selv og genfinde balancen.
Hos Energi Akademiet arbejder vi med redskaber, der kan støtte dig i at skabe mere ro, selvomsorg og nærvær i hverdagen. Det kan være gennem Reiki, meditation, visualiseringer, refleksion eller små daglige pauser, der hjælper nervesystemet med at finde tilbage til balance.
Du behøver ikke ændre hele dit liv på én gang. Små skridt kan skabe store forandringer.
Her har jeg samlet både gratis download og sidste nyt fra bloggen




Du kan også dykke ned i sidste nyt fra bloggen
Der er en tunghed, som er svær at sætte ord på. Ikke en tunghed, der nødvendigvis føles trist, men mere en følelse af, at kroppen og sindet forsøger at fortælle os noget.
Vi lever i en tid, hvor vi måler næsten alting. Vi tæller skridt, kalorier, søvn, puls og skærmtid. Vi holder øje med vores økonomi, vores produktivitet og alt det, vi når på en dag. Det er, som om vi hele tiden leder efter noget, der kan fortælle os, om vi gør det godt nok.
Personligt synes jeg, at "pause" er en anelse misvisende. Der er ikke meget pause over at vågne badet i sved klokken tre om natten, fryse fem minutter senere og derefter bruge resten af morgenen på at lede efter sine briller, som sidder oven på hovedet.



